.
Generalforsamling (GF) repræsenterer ejerforeningens øverste myndighed, og indkaldes skriftlig til af bestyrelsen inden udgangen af april, med mindst 2 ugers varsel og højst 8 ugers.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Dagsorden for denne skal omfatte mindst følgende punkter:
Valg af dirigent og referent.
Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år.
Forelæggelse af årsregnskab med revisors påtegning til godkendelse.
Gennemgang af vedligeholdelsesplan, husorden og facadecensur for ejendommen til godkendelse.
Forslag, jf. § 4.
Forelæggelse af budget til godkendelse.
Valg af repræsentant til gårdlauget Engdalshus i lige år.
Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Valg af suppleanter til bestyrelsen. Valg af revisor.
Eventuelt.
Forslag til GF
Ethvert medlem har ret til at få et angivet emne behandlet på generalforsamlingen. Begæring om at få et emne behandlet af den ordinære generalforsamling skal være fremsat skriftligt til bestyrelsens formand senest 1 uge før generalforsamlingen og skal være ledsaget af beregninger af de økonomiske konsekvenser af forslaget. Bestyrelsen skal medsende forslaget i indkaldelsen, og hvis indkaldelse er sket, skal forslaget eftersendes.
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved stemmeflerhed efter fordelingstal.
Til beslutninger om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør eller om salg af væsentlige dele af disse eller om ændring i denne vedtægt kræves dog, at 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer efter fordelingstal stemmer herfor. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmer efter fordelingstal, afholdes ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger, og på denne kan forslaget – uanset antallet af repræsenterede – vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter fordelingstal.
© E/F Enlandsvej 34 bcd